Vores frivillige trænere
Vores forventninger til dig som frivillig træner
At være træner i Kolding Motion er et tillidshverv, og vi ser det som en nøglefunktion i klubbens fortsatte arbejde, med at tiltrække og udvikle nye, stærke løbere. Vi har nedenstående forventninger til dig.
- Du møder op velforberedt og gennemfører dine træningsaftener som planlagt.
- Du informerer ud til holdet i tilfælde af, du bliver forhindret en dag.
Hvis det er muligt, tilbyder du holdet en alternativ løbsplan den dag. - Du er omhyggelig og tydelig i din kommunikation med holdet
- Du er synlig og sørger for, at få alle på holdet med
- Du forklarer nye løbere klubbens opbygning og ’dagligdagen’, herunder også div. klubtilbud
- Du gennemfører minimum ét træningspas som træner
- Når KM giver dig kurser samt tøjpakke, forventer vi at du gennemfører mindst to træningspas.
- utilfredshed bliver sagt til træneransvarlig, der håndterer din henvendelse.
Du kan se frem til, at KM´s bestyrelse og træneransvarlig:
- Løser administrative opgaver.
- Sætter rammer for Løbeskolen, som du kan arbejde inden for.
- Du inviteres til en årlig ledersammenkomst, som klubben betaler.
- Spreder budskabet omkring vores træningstilbud uden for klubben.
- Sætter pris på dit arbejde som frivillig træner i KM.
- Du bliver tilbudt relevant træneruddannelse. Deltagelse er frivillig.
- Opgaven som træner er ulønnet, som det øvrige frivillige arbejde i klubben.
- Du får udleveret ”arbejdstøj”, så du er synlig som træner.
Tak for din indsats i Kolding Motion.
Sportslig hilsen.
Bestyrelsen.


René Nielsen, 65 år
Bager i omkring et halvt århundrede, kan godt lide at bage uden at blive brødflov.
Løber for at leve længere.
Kan godt lide at være løbetræner for at hjælpe folk videre på færden, hvad enten det det er 5 km eller som nu halvmaraton.
Jeg flytter mennesker, og det flytter mig.

Jenny Kjær, 52 år
Jeg startede på løbeholdet 5-10 km I 2017, gennemførte mit første halvmarathon i 2018.
Løbet mange siden.Når jeg kan, kan alle

Ole Lambrecht, 56 år
Medlem af KM siden 2019 og træner siden slut 2019 – glæder mig hver gang et nyt hold starter.
Jeg sætter stor pris på løbeoplevelser og det sociale ved at løbe i en klub med mange medlemmer.
Elsker at tage løbeskoene på og bevæge mig ud i naturen. I Kolding har vi utrolig mange dejlige områder, som kan tilfredsstille både nybegyndere og langdistanceløbere. Desuden kan man altid finde en stigning som kalder på dig
At løbe kræver ikke andet end et sæt løbesko – resten kan vi hjælpe dig med – håber vi ses i KM

Gitte Clausen
Jeg har været medlem af KM siden 2019. Jeg startede med at træne til at kunne løbe 10 km. Tidligere har jeg trænet til 5 og 10 km på egen hånd, men havde behov for at blive en del af et fællesskab.
Siden 2020 har jeg været træner på 5 og 10km. Jeg synes det er spændende at planlægge turene og være med til at holde lysten og gejsten oppe.

Anna Kjær, 55 år.
Præsentation på vej

Kasper Juhl Christensen, 36 år.
Præsentation på vej.

Nia Fredensborg Lund, 54 år
Præsentation på vej

HC Jørgensen, 69 år
Præsentation på vej.

Rikke Thomhav, 51 år
Præsentation på vej
